I bloggingåndens tradition får I her beretningen om vores onsdag i San Francisco.
Vores værelse i San Francisco var ikke ligefrem med havudsigt. Faktisk var det kun udstyret med et enkelt, smalt vindue med udsigt til en baggård. Manglen på dagslys forårsagede at vi alle sov til kl. 13 på vores første, og eneste, hele dag i San Francisco.
Men efter morgenkaffen gik det da også derudad. Byens vartegn er de gamle sporvogne, der har transporteret byens indbyggere gennem de stejle gader siden 1873, og vi måtte naturligvis også prøve disse specielle vogne.
Vognene trækkes af et kabel, som ligger under gaden. Der er tre forskellige baner – for hver bane bruges en kabelløkke. Når vognen skal accelerere griber den hårdere fast i kablet, for at stoppe slippes kablet fuldstændigt. Som man kan forestille sig er dette et meget slidende system, og bremserne på vognene udskiftes da også hver anden dag.
Ved kabelbanens endestation kører vognen ind på en drejeplade og drejes ved håndkraft (!). Det var ved en sådan endestation at vi stod på kabelvognen. Pladsen er trang, og vi endte da også med at stå på et lille trin udenpå vognen – det var en meget anderledes oplevelse end et dansk s-tog. Vi stod af midtvejs og så det kabeltræk, der driver hele værket.
Der er tale om en sindrig konstruktion med store trisser, som drives elektrisk. Kablet smøres hele tiden ind i tjære for at lette på slidet. Trækværket drives af elektriske motorer, og på bygningens overetage bliver ubenyttede vogne oplagret. Der er 40 vogne i systemet, og kablet kører med 14 km/t.
![]()
![]()
![]()
![]()
Efter køreturen gik det med taxi til San Franciscos måske største vartegn – The Golden Gate Bridge. Broen er 227 m lang og forbinder San Francisco halvøen med Marin County. Da den blev bygget i 1937 var det den længste hængebro i verden. Broen indeholder 6 kørebaner og fortov i begge sider.
Broen er imidlertid også blevet indehaver af en mere dyster rekord – det er et af de steder i USA, hvor flest mennesker begår selvmord. Forholdene ved broen gør, at et udspring næsten altid har dødelig udgang. Efter ca. 4 sekunders fald rammer en udspringer vandoverfladen med over 140 km/t. Derefter er der en stærk strøm i vandet, og man har også set Hvidhajer udner broen. Man anslår, at over 1200 mennesker har taget springet, og kun 26 har overlevet.
Vi havde dog ikke disse tendenser, og derfor gik vi over broen. Det er en længere gåtur, og udsigten ind til byen er fantastisk. Det er en noget vindblæst fornøjelse, men det er bestemt det værd.
![]()
![]()
![]()
Undervejs måtte personalet gøre Marc opmærksom på, at det er en ældre bro, og at han ikke måtte anvende al sin råstyrke på den. Så nedenunder poserer han bare
Torsdag ville blive vores sidste dag i San Francisco, og vi skulle se Alcatraz-øen med tilhørende fængsel. Stay tuned!
25. juni, 2008 kl. 10:27 |
Hej fantastiske fire
Dejligt at se nogle billeder fra San Francisco og godt at Golden Gate Bridge overlevede Marcs besøg. I har formodentlig også haft en spændende tur til Alcatraz-øen…
Herhjemme var det jo Sankt Hans aften i mandags og vejrguderne kvitterede (som vanligt) med byger, kraftig blæst og juni måneds koldeste dag.
Er I nu nået til Los Angeles? Kommer der en sidste up-date inden I flyver hjemad?
Glæder mig til at se jer herhjemme igen på fredag og høre mere …
Mange hilsner
Eva
25. juni, 2008 kl. 16:11 |
Hey Martin
Det lyder jo fantastisk alt sammen – det har været en fornøjelse at kunne følge jeres færd her på bloggen. Synd at turen allerede er ved at være slut, den smutter vel alt for hurtigt sådan en måneds tid in the USA. Nyd nu rigtigt de sidste par dage og ha’ en god tur hjem – og pas på med overvægt og Jack Daniels etc….
See you soon!
Maja
25. juni, 2008 kl. 18:04 |
Hey alle 4.
Skønt at læse bloggen, som jo efterhånden har skabt en daglig glæde og forventning om nye eventyrberetninger.
I kommer lige tids nok hjem til at kunne nyde en fantastisk dansk jordbærsæson.
Vi glæder os til at se Jer alle. Fortsat god tur og hjemrejse.
Knus fra
Simone, Finn og Marianne